Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skilsmisseudspil: Her er fire reaktioner

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl: - Jeg er utroligt godt tilfreds med regeringens udspil til et nyt skilsmissesystem. Arkivfoto

Skilsmisseudspil: Her er fire reaktioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et velplaceret opgør med et sendrægtigt system, et modigt udspil, der har fokus på børnene, eller en potentiel katastrofe? Meningerne er delte om Mai Mercados skilsmisseudspil.

Mødrehjælpen: Et kæmpeskridt fremad

Direktør i Mødrehjælpen, Mads Roke Clausen: - I dag er systemet sendrægtigt, og de forskellige instanser har mildest talt ikke gået i takt.

- For os er noget af det væsentligste i det nye system, at man hurtigt screener alle sager og får identificeret problemer fra starten. Det er et kæmpeskridt fremad. Man finder hurtigt ud af, om man kan nøjes med rådgivning og mægling, eller om man skal direkte i retten. Det er lige det, der skal til.

- Vores eneste rigtige bekymring er, om der følger ressourcer med. Der ligger en opgave i at få løftet dommerne, der skal afgøre mange sager i dette system. De er ikke uddannet i at se kendetegn på psykisk vold for eksempel. De skal have den fornødne indsigt i familiekonflikter.

- Der er ikke mange, der kommer til at savne Statsforvaltningen. Der er mange gode medarbejdere, men systemet har ikke fungeret. Det har været dysfunktionelt - langsomt og vilkårligt. Udspillet fra regeringen burde kunne løfte sagsbehandlingen op i en skala, hvor alle bør kunne være sikret en god sagsbehandling.

Tre ting du skal vide om skilsmisseudspillet
Regeringens udspil til nyt skilsmissesystem i tre korte punkter
1) 100.000 sager om året:Der bliver behandlet cirka 100.000 familieretlige sager om året - langt de fleste i Statsforvaltningen. Hovedparten af sagerne handler om forældreansvar, skilsmisser og separation, ægtefælle og børnebidrag og faderskab. Social- og indenrigsministeriet betegner 60.000 af sagerne, næsten to tredjedele, som helt ukomplicerede, hvor der bliver truffet automatiske og uproblematiske afgørelser.

30.000 er sagerne er der behov for forskellige typer rådgivning og mægling, inden der kan træffes afgørelser. Og yderligere cirka 7.000 sager er meget konfliktfyldte og vanskelige.

2) Alle sager skal screenes - Statsforvaltningen nedlægges:

I regeringens udspil til et nyt skilsmissesystem skal alle familieretslige sager screenes med det samme. Når man udfylder en skilsmisse- eller separationsanmodning digitalt, vil der åbne nye elementer i skemaet, hvis man skriver, at der er uenighed om barnets samvær med forældrene, hvis der er vold, chikane eller misbrug i forholdet mellem forældrene og lignende.

Herefter vil sagerne bliver sorteret i grønne, gule og røde sager - uproblematiske, problematiske og konfliktfyldte.

De uproblematiske giver sig selv. De problematiske vil ryge til rådgivning og mægling i en helt ny myndighed, Familieretshuset, som erstatter Statsforvaltningen, der bliver nedlagt. Her vil Familieretshuset så træffe afgørelse om for eksempel barnets samvær med forældrene.

3) Direkte til dommeren:

Hvis sager bliver screenet som værende røde, konfliktfyldte, ryger de efter en kort og hurtig udredning i Familieretshuset direkte i byretten, hvor forældrene udtaler sig under vidneansvar, og hvor barnet vil have en bisidder fra en særlig børneenhed i Familieretshuset.

Byretsdommeren træffer en afgørelse, som vil kunne ankes i Landsretten. Man kan ikke længere klage til Ankestyrelsen eller forsøge at tage den op i Statsforvaltningen igen. 

Børns Vilkår: Sjældent godt udspil

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl: - Jeg er utroligt godt tilfreds med regeringens udspil til et nyt skilsmissesystem. Det er sjældent, jeg kan sige det om politiske udspil. Der er en god balance mellem myndigheder og domstole. Og så er det et meget modigt udspil, der flytter systemet fokus fra forældres ret til børn til børns ret til to forældre.

- Alfa og omega i forhold til at få det til at virke lige så godt i virkeligheden som på papiret, er, at der kommer de rette faglige kompetencer ind. Det er ikke gjort med at skifte skiltet på døren ud i Statsforvaltningen. Familieretshuset skal kunne trække på psykologer i højere grad end i dag og på misbrugskonsulenter. De kompetencer findes ikke i høj nok grad i dag i Statsforvaltningen.

- I dag er der nogle byretter, som er børne- og familievenlige, men mange af dem er i dag ikke egnede steder for børn at komme med dommere, der ikke har erfaring i at tale med børn. Man bør overveje at give dommerne en særlig uddannelse. De skal kunne vurdere klienter på en anden måde end i kriminalsager.

Dommerfuldmægtigforeningen: Potentiel katastrofe

Formand for Dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa Bonde: - Det giver ikke mening, at de komplicerede sager, som man ved vil ende med at blive afgjort af en dommer, ikke kommer for retten med det samme. Det virker fremmedgørende for børnene, at de ikke er sikre på at se den person, som skal træffe afgørelse, fra starten. 

- Jeg har oplevet at sidde over for børn, der begynder at græde af lettelse, når jeg i retten siger, at jeg lytter til barnet og respekterer det, og at jeg skal nok afgøre sagen. De er så vant til at møde en meget lang række af mennesker, der siger: "og hvad er så dit ønske", og de mennesker er ikke dem, der kan afgøre sagen. Vi har brug for at gøre dette system langt mere enkelt og gennemskueligt.

- Og i overgangen fra forvaltningen til domstolene ligger en potentiel katastrofe. Sager kan vise sig at starte som ukomplicerede grønne sager, men med tiden udvikle sig til røde konfliktsager. Det vil få sagerne til at trække endnu mere ud. Og i det nye Familieretshus vil børn kunne komme til at møde flere forskellige mennesker end i dag - socialrådgivere, bisiddere, kontaktpersoner osv. Når man dertil lægger kommunens socialrådgivere og skolernes samtalegrupper, vil livet ikke blive mindre kompliceret. Den person, de udsatte børn faktisk har brug for at møde, er en højt specialiseret børnepsykolog og den dommer, der skal afgøre sagen, og det er netop de faggrupper, som vi sidder og bruger i byretterne hver dag.

Dansk Folkeparti: Vi skal høre fra alle

Socialordfører Karin Nødgaard (DF): - Der er et stort behov for, at der sker noget på dette område. Det nuværende system er alt for kringlet med for mange instanser. Det opererer for langsomt, og det går ud over børnene. Børne- og socialministerens udspil tegner godt. Det er gode takter i det, og det er et godt udspil til politiske forhandlinger, hvor jeg forventer, at vi kan få lavet en bred aftale, som sikrer dette område i mange år - også efter et regeringsskifte. Dette er et meget sårbart område. Så en bred aftale har højeste prioritet hos mig.

- Men jeg lægger meget vægt på, at vi kommer til at høre fra alle, som virkelig har viden på området. Det kan ikke nytte noget, at vi laver noget politisk, hvor dem, der skal arbejde med det, ikke er med i diskussionen. Som ordfører har jeg et par områder, hvor jeg gerne vil sætte et fingeraftryk. Jeg vil være sikker på, at vi har styr på retssikkerheden, så man ikke uretmæssigt kan få bortkendt sit barn. Og så vil jeg gerne fjerne muligheden for straksskilsmisser.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, men hun har ikke reageret på vores henvendelser.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark