Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Rumænere dømt for røveri mod Lykkes Guld og Sølv

Kort tid efter røveriet mod Lykkes Guld og Sølv i Jernbanegade lykkedes det politiet at anholde den første røver, de to blev anholdt dagen efter. Hammeren, der blev trukket under røveriet, blev fundet i Kolding Å, mens udbyttet fra røveriet blev fundet i den havarerede flugtbil. Nu er der faldet dom i sagen. Arkivfoto: Jonas Brønd Nielsen

Rumænere dømt for røveri mod Lykkes Guld og Sølv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle tre anholdte rumænere fik et års fængsel for at begå røveri mod Lykkes Guld og Sølv i Kolding. Desuden er de uønskede i landet i seks år frem, når de bliver løsladt.

Kolding: Da dommen faldt ved Retten i Kolding onsdag eftermiddag, var der ingen tvivl: Det var et regulært røveri, da tre rumænere i marts flygtede fra Lykkes Guld og Sølv i Jernbanegade med smykker for over 90.000 kroner. De tre rumænere blev fanget kort efter episoden og har siddet varetægtsfænglset lige siden. Og hele vejen frem til domsafsigelsen har de fastholdt, at der blot var tale om tyveri, som ved retten takseres betydeligt lavere end røveri.

Men dommeren var altså enig med anklager Mika Nissen i, at de tre rumænere havde opført sig truende overfor personalet i smykkeforretningen, og derfor blev dommen også, at de hver især skal afsone et års fængsel for røveri. Desuden er de uønskede i Danmark de næste seks år fra det øjeblik, dommen er afsonet, og de bliver udvist af landet.

- I dommen blev der lagt vægt på, at de havde begået røveriet i forening, og at de dermed har været indforstået med, hvad der skulle foregå, siger Mika Nissen:

- Desuden var de maskerede under røveriet, og der er slet ingen tvivl om, at et af vidnerne følte sig truet, da den ene røver trak en hammer frem i butikken. På det tidspunkt havde han flere gange bedt hende om at lægge sig ned, hvilket hun ikke efterkom, fordi der ikke var plads på gulvet, og så var det, at han tog hammeren frem. Det har vidnet helt klart opfattet som en trussel, selv om hammeren ikke blev hævet til slå-position, fortæller anklager Mika Nissen.

Til gengæld var der tvivl om, hvor megen planlægning der lå forud for røveriet, og derfor var det heller ikke en selvstændig del af proceduren, fortæller anklageren. Blandt andet virkede flugten meget tilfældig, og flugtbilen endte da også med at sidde fast på en mark ved Haderslev, hvor den første røver straks blev anholdt. De to andre flygtede, men blev anholdt ganske udramatisk allerede dagen efter, da de nær Aabenraa spurgte om vej til en bus.

- Men selv om røveriet ikke var planlagt i detaljer, har de alle tre indrømmet, at de var kommet til Danmark udelukkende med det formål at stjæle, tilføjer Mika Nissen.

 

Røveritiltalte mænd nægter at have truet personale i guldsmedforretning
Røveriet
De dømte rumænere var 26, 32 og 34 år, da de blev anholdt tilbage i marts. Siden da har de siddet varetægtsfænglset, mens sagen mod dem er blevet forberedt og ført ved Retten i Kolding.Røverne flygtede efter røveriet til Haderslev i en rumændsk indregistreret Ford Mondeo. Her blev først den 34-årig rumæner blev anholdt, kort efter røverne kørte galt på Tøndervej. De andre to blev anholdt dagen efter.I flugtbilen fandt politiet smykkerne fra Lykkes Guld og Sølv.

 

Slut med bilkørsel

Anklageren er umiddelbart tilfreds med dommen, som hun fandt tilpas retfærdig.

- Jeg sigtede efter en dom på et år og tre måneders fængsel. Det har man givet før i sager om røverier mod banker, men det ser man muligvis lidt skrappere på, så alt i alt er jeg godt tilfreds med den dom, de tre rumænere har fået, siger Mika Nissen.

Hun oplyser, at den ene røver desuden mistede førerretten til at køre bil i et år. Det skyldes, at han under flugten overtrådte adskillige færdselsregler - ikke mindst at han forsøgte at flygte med politiet i hælene.

Efter dommen blev røverne straks kørt retur til arresten for at fortsætte afsoningen.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark