Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kvinde fra Kolding blev tilbageholdt af tysk politi: Anklage for ulovlig indtrængen droppet

Arkivfoto

Kvinde fra Kolding blev tilbageholdt af tysk politi: Anklage for ulovlig indtrængen droppet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

21-årig kvinde fra Kolding og 33-årig fra København var anklaget for ulovlig indtrængen i forbindelse med en demonstration i Tyskland.

Kolding: Det var to lettede danske kvinder der tirsdag forlod retten i den tyske by Erkelenz i Nordrhein-Westfalen. De to kvinder på henholdsvis 21 og 33 år fra Kolding og København, var anklaget for ulovlig indtrængen i forbindelse med en demonstration mod en brunkulslejr i 2015. Det skriver dagbladet Der Nordschleswiger.

Protestaktionen fandt sted i August 2015 i forbindelse med en klimacamp i nærheden af brunkulslejren Garzweiler II - det er en af de største brunkulslejre i det vestlige Tyskland og ligger mellem Mönchengladbach, Aachen og Köln.

"Klimaødelæggelser er grænseløse", sagde den 21-årige studerende i forbindelse med retssagen. Derfor var hun taget til Tyskland for at protestere mod ødelæggelserne mod natur hjem ved brunkulslejren.

Under et protestoptog den 15. august forsøgte flere hundrede demonstranter at trænge ind på lejren, blandt andet ved at bryde gennem en kæde af politibetjente. De to danske kvinder nåede dog ikke ind på lejren, men blev tilbageholdt af politiet inden.

Den tyske energikoncern RWE havde meldt demonstranterne og de to danske kvinder stod til at skulle betale dagbøder på i alt 1.500 og 600 euro. Da de nægtede, kom det til en retssag, men her blev anklagen tirsdag frafaldet.

Selv om der var indkaldt en række politibetjente som vidner, kunne det ikke bevises, at de danske kvinder havde optrådt voldeligt eller på anden måde havde gjort sig strafbar. Uden konkrete vidneudsagn måtte anklageren frafalde sagen, skriver Der Nordschleswiger.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark