Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mand frygter rockere: Sov med pistol i bilen

Den 26-årige fra Bevtoft blev fundet sovende i bilen med skarpladt pistol. Modelfoto

Mand frygter rockere: Sov med pistol i bilen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 26-årig mand, der torsdag eftermiddag blev fundet sovende i sin bil med en skarpladt pistol i Broager, blev varetægtsfængslet i fire uger. Han fortalte, at han er bange for rockere.

BEVTOFT: Det var frygt for rockere, der fik en 26-årig mand fra Bevtoft til at køre rundt i sin bil med en skarpladt pistol.

Det gjorde han indtil torsdag eftermiddag, da en borger undrede sig over, at manden sad og sov tungt i sin bil ved Højmarken i Broager.

Syd- & Sønderjyllands Politi sendte en patrulje til stedet med blå blink, men de havde svært ved at vække manden. Han var påvirket - sandsynligvis af det euforiserende stof amfetamin, som han næsten indtager dagligt. Men da han vågnede var det med en pistol med syv skarpe skud i magasinet siddende i bukselinningen. I et handskerum lå yderligere ammunition og en springkniv.

- Jeg har paranoia og er stresset. For fem år siden kom der to rockere hjem til mig og bankede mig med et baseballbat, forklarede den sigtede i retten fredag, da han i et grundlovsforhør blev varetægtsfængslet i fire uger til 15. september - sigtet for besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder - altså et offentligt sted. Der blev også fundet lidt amfetamin, en lille vægt og det, politiet mener er et salgsregnskab til modtagere af narko. Han bor hos sin mor i Bevtoft, hvor der blev fundet yderligere 30 gram amfetamin. Han nægter, at det er til videresalg.

Jeg har paranoia og er stresset. For fem år siden kom der to rockere hjem til mig og bankede mig med et baseballbat.
26-årig sigtet mand i retten
Navneforbud
Forsvarer Stig Jørgensen brød på et tidspunkt ind og krævede dørene lukket for presse og øvrige tilhørere. Af hensyn til sin klient og hans familie. Det protesterede JydskeVestkysten imod, og da dommer Kim Grunnet afslog at lukke dørene, krævede forsvareren referatforbud og navneforbud. Igen protesterede JydskeVestkysten mod referatforbud, men havde inden indvendinger mod et navneforbud. Dommeren nedlagde ikke referatforbud, men et navneforbud, der i praksis ingen forskel gør for mediet.

Nervøs og stresset

Manden forklarede, at han også er nervøs på grund af de mange skudepisoder i Sønderborg det seneste års tid. En mand er dømt for drabsforsøg, en sidder varetægtsfængslet for drabsforsøg - og en tredje er fængslet for besiddelse af en stor tromlerevolver.

- Der er krig i Sønderborg. Der er så mange indvandrere, der er efter hinanden. Jeg føler mig bare utryg. Pistolen var bare til at true med. Det regnede jeg med ville være nok, sagde han. Den sigtede er ikke selv en del af indvandrermiljøet. Han er etnisk dansk. Pistolen er en mindre en med en lille kaliber.

- Hvis en amerikaner så sådan en, ville han dø af grin, sagde han i retten.

Den sigtede forklarede tydeligt berørt, at han er ramt af modgang i denne tid. Både hans mor og far er uhelbredeligt syge af kræft, og han er blevet fyret fra sit arbejde efter en sygeperiode med stress.

- Jeg er enebarn og den eneste til at tage sig af dem. Jeg sad og sov i bilen - simpelthen fordi, jeg var udkørt og stresset.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark