Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Indleveret håndgranat førte til evakuering på politistationen

Det var en håndgranat lignende denne her , som mandag klokken 12.11 blev indleveret på politigården. Arkivfoto

Indleveret håndgranat førte til evakuering på politistationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 200 gange har ammunitionsrydderne fra Skive været ude og hente granater og sprængstoffer i forbindelse med månedens frit lejde.

Indleveret håndgranat førte til evakuering på politistationen

HADERSLEV: Mandag ved middagstid blev der indleveret en håndgranat i forbindelse med månedens frit lejde. Det fik betjente til kortvarigt at evakuere ekspeditionen på Haderslev Politigård. Granaten blev båret om i baggården og et foto blev sendt til Ammunitionsrydningstjenester i Skive (EOD).

Her kunne eksperterne fortælle, at granaten var ufarlig, da tændsatsen var pillet ud. De hentede dog granaten senere.

Granaten var en gammel engelsk "ananas" fra 2. verdenskrig af mærket Mills. Udover den bliver der dagligt indleveret våben af alle slags på politigården. Frit lejde aktionen varer til og med den 30. maj.

 

Stenguns, fægtekårde og 007-pistol: Frit lejde har givet mærkværdige våbenfund
Vi har fået mange håndgranater og andre typer granater. I morges talte jeg omkring 200 sager.
Kaptajn D.S. Nielsen, fører for EOD - Ammunitionsrydningstjenesten i Skive

Stadig farligt

Hos EOD har chefen endnu ikke set granaten.

- Skal den destrueres?

- Alt efter hvad stand den er i. Nogle gange er de stadig meget farlige. Andre gange er de tomme og ufarlige, konstaterer kaptajn D.S. Nielsen.

Faktisk er det bogstaveligt talt væltet ind med granater og sprængstoffer under frit lejde udover de flere hundrede andre våben.

- Vi har fået mange håndgranater og andre typer granater. I morges talte jeg omkring 200 sager, hvor vi har været ude og hente. Vi kører i hele landet. Det er alt fra enkelte håndgranater til større granater og sprængstoffer.

 

Ring først

En del af det er altså stadig livsfarligt at transportere. Derfor opfordrer politiet da også til, at hvis man har sådan noget liggende, at man ikke indleverer det selv, men ringer ind om, hvor det befinder sig, så kører EOD direkte ud og henter det. Og det vil stadig være straffrit.

- Meget er fundet i forbindelse med dødsboer, hvor folk har haft det liggende på loftet.

Granaterne og sprængstofferne stammer typisk fra 2. verdenskrig.

EOD står for Explosive Ordnance Disposal.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark