Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mand dømt for at opbevare to pistoler i sin scooter

Dømte blev taget for at være i besiddelse af en skarpladt 9 mm. pistol af mærket Heckler og Kock samt en uladt 9 mm. pistol produceret af Glock. Arkivfoto: Michael Bager

Mand dømt for at opbevare to pistoler i sin scooter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 29-årig mand fra Aabenraa blev torsdag idømt en etårig behandlingsdom ved Retten i Sønderborg for besiddelse af to pistoler.

AABENRAA: Et års ophold i institution med mulighed for genindlæggelse lød dommen på, da der torsdag faldt afgørelse i en sag mod en 29-årig mand fra Aabenraa sigtet for besiddelse af to ni-milimeter pistoler - hvoraf det ene våben var skarpladt og havde tilhørende ammunition.

Anholdelsen fandt sted den 17. april ved Sønderport i Aabenraa kort tid efter, at politiet havde forsøgt at standse den dømte på sin scooter. Ved Retten i Sønderborg kom det frem, at den 29-årige mand havde prøvet at stikke af fra politiet, da han - efter eget udsagn - har et dårligt forhold til ordensmagten.

Flugten mislykkedes, og efter at have undersøgt mandens scooter fandt politiet håndvåbnene af mærkerne Glock og Heckler og Kock samt ammunitionen i en pose. 

Ved Retten i Sønderborg kom det ifølge anklager Trine Schjødt frem, at den nu dømte mand - efter eget udsagn - havde opbevaret håndvåbene for en ven, som skulle have dem tilbage samme dag. Mere ønskede den dømte ikke at udtale sig om anklagepunktet under retsmødet.

Hvor våbnene stammer fra, og hvem de tilhører, kom retten aldrig nærmere.
Trine Schjødt, anklager.

Dømte havde prøveskudt pistolerne

Under retsmødet var det helt store stridspunkt, hvorvidt dømte var klar over, at den ene pistol var skarpladt, og at der i posen også var ammunition til våbnene. Her vurderede retten dog, at den 29-årige mand ikke havde været uvidende om de skærpende omstændigheder.

Den afgørelse var ifølge anklager Trine Schjødt baseret på, at dømte havde erkendt, at han uger forinden anholdelsen havde været med til at prøveskyde pistolerne i en skov.

Til gengæld vurderede retten ikke, at den 29-årige mand skulle idømmes en fængselsstraf. Det skyldes, at retspsykiatrien i Middelfart havde anbefalet en behandlingsdom i stedet efter at have udført en mentalundersøgelse på den nu dømte mand.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark